Tiden før Høve Valgmenighedskirke

Det var fem år efter vores nederlag ved krigen i 1864, at der var en flok mennesker, man kaldte "Gudeligt vagte", der arrangerede møder på Sydvestsjælland, i det område, som Roskildebiskoppen J.P. Münster kaldte "Det hellige land, hvor de sover som stene!".

Denne gruppe gudeligt vagte var blevet vækkede af Grundtvigs tanker, og i et område, som var domineret af Indre Mission, og hvor sognepræsten i Høve var formand for den lokale kreds af Indre Mission. Hans søn, Peter Rønne var præst nord for Slagelse, og han var oprindeligt højskolelærer og var ligeledes blevet vækket af de nye Grundtvigske tanker.

Peter Rønne prædikede månedligt i kirken i Høve, og der kom altid mange mennesker fra de omkringliggende sogne. 

Høve Valgmenighedskirke bliver bygget

Kirkebyggeriet blev påbegyndt i 1878 og kirken var foreløbigt færdigbygget og klar til indvielse den 8. februar 1880.

Nu var den næste udfordring, at der skulle findes en præst. Den første initiativgruppen bag Høve Valgmenighed kontaktede, var Peter Rønne, og høre om han var interesseret. Men usikkerheden i, at kaste sig ud i et projekt, hvor hverken lønnen eller pensionen var sikret eller hvor sikkert det ville være, at kirken her snart 150 år efter stadig ville eksistere, som vi gør.

Han henviste dog til sin fætter, Karl Rønne, som havde været frivillig feltpræst ved krigen i 1864, og han ville gerne være præst i den nyoprettede Høve Valgmenighed.

En (foreløbig) guldalder

Der var stor opbakning til Pastor Dael. Menigheden stimlede sammen til gudstjenesterne; Ofte var der så mange, at døre og vinduer måtte åbnes for at folk udenfor kunne høre.

Måske var det Daels tid i Argentina, hvor det var fattigfolk han mødtes med, som medvirkede til, at han kunne tale og forstås af alle. Daels prædiken skulle, angiveligt, have varet i mindst en time, og han nærmest han ud over prædikestolen og fægtede med armene.

Kirken udvides

I 1909 påbegyndes opførslen af kor og apsis. Ved færdiggørelsen af byggeriet, står kirken, som den er i dag.

I 1910, fremgår det af kirkens protokol, har et ubenævnt medlem ydet penge til en kunstnerisk udsmykning af væggen mellem kirkerum og kor. Arbejdet overdrages til Niels Skovgaard. 

Da Peter Rønnes far, C.F. Rønne, døde, forsøgte de grundtvigsk-sindede i området at få kaldet en præst med den samme Grundtvigske sindelag som dem. Det lykkedes ikke, for Pastor Carlsen blev indsat. Han ville ikke tillade, at nogle skulle gå i kirke udenfor deres eget sogn, de kunne gå i deres egen sognekirke!

Som konsekvens af bl.a. dette, blev der startet en underskriftsindsamling, og det resulterede i, at det i 1878 besluttedes at stifte en selvstændig, men fuldgyldig del af Folkekirken - en kirke, som kunne sikre, at det Grundtvigsk-sindede mindretal i området også kunne gå til gudstjeneste på en måde, som de kunne se sig selv i - de ville stifte en valgmenighed.

Carl Rønne havde dog svært ved at finde sig tilrette i valgmenigheden, og efter få år rejste Karl Rønne videre til Stevns, hvor han var med til at oprette Stevns Frimenighed.

De efterfølgende 14 år,  klarede man sig med omrejsende prædikanter og lægmandsprædikanter, som måtte holde gudstjenester med prædiken men uden sakramenter (dåb og nadver).

Men i 1897 begyndte en ny tid for Høve. Man havde søgt efter en præst, og havde næsten en aftale, da en ny mand, Niels Dael, også kom for at prædike. Dael var landmandssøn fra Vendsyssel og havde i 2 vinter været på Askov Højskole, hvorefter han blev kaldet som præst for den danske menighed i i Tandil i Argentina. Men hans kone led af en livstruende sygdom, som betød, at de måtte søge tilbage mod Danmark igen. Daels prædiken i 1897 udløste begejstring hos medlemmerne, og forhandlingerne med de øvrige præster blev afbrudt. Dael blev ansat og forblev som præst frem til 1944 i Høve og Havrebjerg.

Dael havde også en helt særlig evne til at få menigheden til at arbejde for sagen - og for sine egne projekter, som der var mange af. I 1909 købte Dael lystslottet Liselund ved Slagelse, hvor han agtede at lave en menighedsskole. Dael evnede at engagere medlemmer fra menighederne af både Høve og Havrebjerg - uden andet vederlag end et tak eller en hårnål med tre kugler. Det er muligt at læse mere om Liselunds historie på Seniorhøjskolen Liselunds hjemmeside.

Allerede på dette tidspunkt, viste Høve sig som værende en demokratisk organisation, for inden kvinder og tyende fik stemmeret til valg, beslutter vi i 1909, at alle medlemmer af menigheden over 18 år, skulle have stemmeret; mænd og kvinder såvel som tyende. Det er 6 år før kvinder og tjenestefolk fik stemmeret.

Freskomaleriet

Skovgaard fandt opgaven vanskelig. Han har i sin dagbog noteret, at der i Høve var "forbistrede forhold", fordi han var meget imod den opdeling af kirkerummet, som var kommet i forbindelse med udvidelsen af kirken året forinden. For med det trin op, som det var blevet til med udvidelsen, som skabte det indtryk, at koret var forbeholdt præster og kirkerummet lægfolk. Men resultatet af Skovgaards arbejde, blev hvad der idag betragtes som Niels Skovgaards hovedværk.

På freskoen ses Jesus på korset til venstre, 7 stjerner over korbuen, som symboliserer Gud - det er de 7 menigheder, som Grundvig beskriver i sit digt Den kristne syvstjerne. 

Rundt om korbuen i midten, læser vi, hvordan Skovgaard løste de forbistrede forhold. 

Arbejdet var besværligt for Skovgaard. Det var besværligt at finde de rigtige farver. Arbejdet måtte flere gange gøres om. Derfor blev arbejdet aldrig færdiggjort, da Skovgaard i første omgang var antaget til også at male ned igennem kirkeskibet.

Prædikestolen

Efter restaurering i 1945, blev billedskærer-arbejdet lavet af Bruno Hansen, hvis kone havde gået i Tjæreby Friskole og derfor var kendt af mange i Høve. Motiverne er Jesu fødsel, Jesu dåb, den første nadverindstiftelse og Jesu opstandelse.

Citatet som findes i buen er fra H. A. Brorsons salme: "Op, thi dagen nu frembryder", og skaber billedet af, at det netop er forhænget ind til det allerhelligste i templet i Jerusalem, som blev flænget da Jesus døde.

Til højre ses duen, som symboliserer Helligånden, og på den måde er treenigheden symboliseret.

Alteret

Alteret er skænket af et medlem fra menigheden til minde om lille Johannes første altergang, som der står dedikeret på bagsiden af alteret.

Alterbordet er fremstillet af snedker Dael i Slagelse. Billedskærerarbejdet er udført af M. Mortensen og består af motiver tegnet af Tony Müller.

Bliv medlem

Kalender